Om meningsfuldhed:
Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at
(1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige;
(2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, stimuli stiller; og
(3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i.
Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium. 2004, side 36-37
Den nye måde at se verden eller ethvert system på stiller os over for en ny entitet:
Personlig - identitet - som - en - proces,
uafsluttet og altid på grænsen, langt fra en tilstand af ligevægt.
Vi står overfor en decentraliseret, multifacetteret, der alene holdes sammen i kraft af dens stadige vorden.
Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium. 2004, side 183,
Kærligheden betyder overvindelsen af al legalisme og lovtrældom, for den kan ikke stilles op i regler og paragraffer.
Den kan kun praktiseres.
Johannes Nissen i artiklen: Fjendekærlighed og broderkærlighed i antologien "Skabt til fællesskab" Festskrift til Sigfred Pedersen, 2002 side 264
Hvis der skal skabes et ægte fællesskab mellem mennesker, må man begynde med sine egne fejl og sin egen evne til at finde fejl hos de andre, sine fjendebilleder.
Johannes Nissen se ovenfor side 267
Et af de træk, som karakteriserer den kristne kærlighed - hvad enten det er fjendekærlighed eller broderkærlighed - er, at den giver plads for det andet menneske i dets anderledeshed.
Johannes Nissen se ovenfor side 280
Grænser må være baseret på positive værdier hos os selv og krav til os selv, frem for negative forestillinger om de andre
Johannes Nissen se ovenfor side 282
Det er ikke nok, at vi elsker dem, vi nu engang lever sammen med i vore egne fællesskaber. Den indbyrdes kærlighed må udstrækkes, så grænserne overskrides. Indøvelse i grænseoverskridelse er en nødvendighed for det kristne fællesskab.
Johannes Nissen se ovenfor side 282
At vort liv med og mod hinanden består i, at den ene er udleveret den anden, betyder, at vore indbyrdes forhold altid er magtforhold.
Den ene har mer' eller mindre af den andens liv i sin magt.
Med andre ord, er det ugørligt at slippe for at have magt over det andet menneske, vi har med at gøre.
Fordi der er magt i et hvilket som helst forhold mellem mennesker, er vi altid på forhånd spærret inde - i den afgørelse, om vi vil bruge magten over den anden til hans eller vort eget bedste.
Direkte er magten til stede i det umiddelbare samvær mellem mennesker.
Indirekte er magten til stede i de konsekvenser for andre mennesker, som vore målrettede aktiviteter har.
Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar."
K .L. Løgstrup: Den etiske fordring side 61-66
